Egmont Rapporten 2017


VI KAN GODT!

STYRK ANBRAGTE BØRNS LÆRING OG LIVSDUELIGHED

download button Hent rapporten som pdf
pil ned

Anbragte børn og unges skolegang

ANBRAGTE BØRN I GRUNDSKOLEN

90 procent af de anbragte børn er glade for skolen …

… men de sakker tidligt bagud i dansk og matematik …

Et stimulerende læringsmiljø


Også børn, der ikke bor sammen med deres biologiske forældre, har krav på en tryg base, hvor voksne hjælper dem med at lære og udvikle sig. Læser godnathistorie. Taler med dem om livet og verden. Bakker op om lektier og skolegang. Og ikke mindst: ser og tror på deres potentiale.

Et stimulerende læringsmiljø

Anbringelsessteder skal prioritere læring højere

Alle børn og unge, der bliver anbragt, bør bo i et stimulerende læringsmiljø, der understøtter deres skolegang og dannelse. Det kan og bør plejefamilierne rustes bedre til at sikre, vurderer flere eksperter.

read button Læs mere download button Kunsten at lytte

Et stimulerende læringsmiljø

Læsning er en selvfølge her

En halv time dagligt er sat af til læsning på opholdsstedet Aabrinken, der har fået eget bibliotek med bøger fra Læs for Livet. Det giver læseoplevelser og bedre karakterer i skolen.

download button Læs mere om Læs for Livet read button Læs mere

Et stimulerende læringsmiljø

Se vores styrker – ikke kun problemerne

Forskere og praktikere anbefaler, at man ser anbragte børn og unge som både ressourcestærke og sårbare. At have blik for begge dele kan gøre underværker – også i forhold til uddannelse, vurderer blandt andre foreningen De Anbragtes Vilkår.

read button Læs mere download button Den betydningsfulde voksen

Anbragte børn og unges skolegang

ANBRAGTE BØRN I GRUNDSKOLEN

… næsten halvdelen tager ikke afgangseksamen …

… og de, der gør, får i gennemsnit to karakterer lavere end andre.

Et bedre skoleforløb


Anbragte børn og unge kan få meget mere ud af deres skolegang. Hvis lærerne forstår deres situation og behov bedre. Hvis de får den nødvendige støtte – fagligt og socialt. Og hvis de oplever færre skift og bedre overgange mellem skoler.

Et bedre skoleforløb

Giv anbragte børn en håndsrækning i skolen

Anbragte børn kunne klare sig endnu bedre i skolen, hvis de fik den rette støtte. Tidlig screening, højere forventninger, bedre modtagelse samt en tæt positiv dialog mellem ung, skole og anbringelsessted lyder nogle af anbefalingerne.

read button Læs mere download button Systematisk skolesamarbejde i Herning

Et bedre skoleforløb

SKOLESKIFT, SKOLEPAUSER OG ALMINDELIGT FRAVÆR

Anbragte børn og unge har sammenlignet med andre børn markant flere skoleskift og flere og længere skolepauser. Oveni dette kommer et højere almindeligt fravær:

Skoleskift er elevers skift fra én skole til en anden. Det kan være i forbindelse med flytning til en anden kommune, overgang fra intern skole til folkeskole eller til et andet skoletilbud.

Skolepauser er de perioder, hvor en elev slet ikke er indskrevet i en skole. Pauserne opstår fx i forbindelse med skoleskift. Skolepauser tæller således ikke med i opgørelsen af det almindelige fravær.

Almindeligt fravær er det løbende fravær i skolen, såvel sygefravær som lovligt og ulovligt fravær. Anbragte børns fraværsprocent er på 6,8 – højere end ikke-udsatte børns på 5,3.

read button Læs VIVEs notat om anbragtes skolepauser download button Politiken: Anbragte børn har lange perioder uden skolegang

Anbragte børn har langt flere skolepauser ...

Andel af en årgang, der har mindst én skoleløs periode i løbet af grundskolen

... og mange af pauserne er langvarige

Pausernes samlede længde i løbet af skolegangen

Et bedre skoleforløb

Anbragte børn og unge: Slip os ikke for tidligt

Anbragte børn og unge samlet til Egmont Fondens Børnetopmøde 2017 havde blandt andet følgende opfordringer til de voksne om at hjælpe dem godt videre til en uddannelse efter grundskolen:

Hav ambitioner på vores vegne, og tro på, at vi godt kan klare at tage en uddannelse.

Anerkend, at vi snart er voksne med brug for gradvist at få større frihed til selv at bestemme rammerne om vores liv.

Hjælp os med at få en tryg ramme om ungdomsuddannelse og start på uddannelse – så vi ved, hvor vi skal bo og kan koncentrere os om læring.

Understøt en god introduktion til nye lærere og kammerater, så vi bliver en del af fællesskabet, og så der tages særlige hensyn, hvis vi har særlige behov.

Hold lidt fast i os, indtil vi er færdige med en uddannelse.

download button Læs mere om børnetopmødet

Anbragte børn og unges skolegang

Overgang til videre uddannelse

Under halvdelen af de anbragte går direkte videre på en ungdomsuddannelse …

… og seks år efter grundskolen har kun hver femte en ungdomsuddannelse.

Som 30-årige står to ud af tre tid-ligere anbragte uden en kompetencegivende* uddannelse ...

… og på det tidspunkt er halvdelen af dem på offentlig forsørgelse.

Video

Kristinas historie

Kristina er kun 13 år, da hendes mor dør og faren kommer på afvænning. Derfor sender kommunen hende på kostskole. I denne film genbesøger Kristina sin gamle kostskole og fortæller om sit liv og de konsekvenser, anbringelsen har haft.

Video

Alberts historie

Som barn Albert spillede klaver og gik til ballet - men på et tidspunkt gik alting galt, og Albert blev en slagsbror, som systemet måtte anbringe fem gange.

Video

Nichlas' historie

"Da jeg boede derhjemme, kunne jeg gøre hvad som helst uden min mor kunne gøre noget... så da jeg var ti år, valgte hun at flytte mig til et opholdssted". Nichlas har været anbragt uden for hjemmet siden han var 10 år gammel"

Et kærligt skub


Anbragte børn og unge kan få meget mere ud af deres skolegang. Hvis lærerne forstår deres situation og behov bedre. Hvis de får den nødvendige støtte – fagligt og socialt. Og hvis de oplever færre skift og bedre overgange mellem skoler.

Et kærligt skub

Nathalie & Anders

Som anbragt på et behandlingshjem havde Nathalie som teenager dygtige pædagoger omkring sig. Men ingen formåede for alvor at fjerne den omsorgssvigtede piges mistillid til verden. Før hun mødte Anders.

read button Læs mere

Podcast

Drømmen om en kernefamilie

Natasja på 17 har været anbragt siden hun var 15 måneder. I dag bor hun på et opholdssted i udkanten af Odense. Hendes største drøm er, at hun en dag kan få sin egen kernefamilie.

download button Hør Natasjas historie

Podcast

Fardins historie

Fardin er kun 9 år gammel, da Taleban kommer til hans landsby i Afghanistan og slår hans far ihjel. Sammen med sin mor og storebror flygter han, og ender i Danmark, hvor mødet med det danske skolesystem bliver et mareridt, fuld af misforståelser og daglige slåskampe. Alle er bange for den udadreagerende dreng, bortset fra hans tosprogslærer, som ender med at blive hans plejemor.

download button Hør Fardins historie

Podcast

Anbragt i andres fordomme

Selvom Mads har været anbragt siden han var tre år gammel og blev efterladt i en barnevogn med lightergas, taler han sjældent om det. Der har været for mange fordomme.

download button Hør Mads' historie

Egmont Fonden arbejder for at styrke udsatte børn og unges læring og livsduelighed. Fonden har som ambition at alle unge i 2030 er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. For at indfri denne ambition investerer fonden både kapital, viden og netværk. Egmont Fonden har altid barnet i fokus og arbejder målrettet med børneinddragelse - vi skal skabe forandring for og med det enkelte barn. Egmont Fonden er en erhvervsdrivende fond. Fonden består af en kommerciel del, som driver medievirksomhed og står bag fx Nordisk Film, TV2 Norge og over 700 magasiner og blade, og en almennyttig del, som støtter udsatte børn og unge. I 2017 går knap 100 mio. kr. til indsatser rettet mod at styrke udsatte børn og unges læring og livsduelighed.

Læs mere om Egmont Fondens arbejde

Egmont Fonden Facebook
Egmont Fonden logo