EN BEDRE START

Livsduelighed hos de allermindste


Egmont Rapporten 2016

download button

Hent pdf

pil ned

Vi skylder alle børn en god start på livet.


Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadsministration

play button

De første 1000 dage er afgørende

Børnehavebørns sproglige kompetencer

Gennemsnit og hhv. stærkeste og svageste 15 pct. af børnene

graf

Note: Sproglige kompetencer er her vist som resultatet af én af de test (rim), der indgår i metoden Sprogvurderingen 3-6; samme mønster findes for de øvrige deltest.

KILDE: BØRNS TIDLIGE UDVIKLING OG LÆRING I DAGTILBUD, FREMTIDENS DAGTILBUD, 2016.

Mødres uddannelsesniveau afgørende for børns sprog

Andel børn med sproglige vanskeligheder

graf

Note: Sprogvanskeligheder er her målt som summen af negative svar på spørgsmålet: ”Barnet kan svare på enkle spørgsmål”, dvs. ”klarer det nogenlunde” plus ”klarer det ikke”.

KILDE: SFI: LIVSDUELIGHED, NOTAT, 2016.

play button
Kommentar:

Børne- og socialminister Mai Mercado om vigtigheden af tidlige indsatser

Ro, renlighed og regelmæssighed
er ikke nok

Læring og stimulering skal ske fra den dag, barnet bliver født. Det kræver forældreinvolvering og læringsfokus i vuggestuer, hvis udsatte børn ikke skal komme bagud fra start, vurderer psykologiprofessor Charlotte Ringsmose.

download button

Læs hele artiklen

SmåbørnsAlliancen


En alliance for små børns læring og livsduelighed

spørgsmålstegn

Hvad er Småbørns­Alliancen?

SmåbørnsAlliancen vil mindske den læringsulighed, som allerede viser sig tidligt i de små børns liv.

spørgsmålstegn

Hvorfor er den sat i verden?

Uddannelse er én afgørende faktor for et godt liv for den enkelte, og for samfundet generelt. Desværre er mange udsatte børn bagud fra start.

spørgsmålstegn

Hvem er med?

Egmont Fonden og Tænketanken DEA har med SmåbørnsAlliancen forpligtet 30 handlekraftige beslutningstagere fra både offentlig og privat sektor samt civilsamfund.

Stimulér små børns følelsesmæssige kompetencer

quotation mark

De følelsesmæssige kompetencer er limen mellem mennesker. Udsatte børn har større risiko for ensomhed, mistrivsel og psykiske vanskeligheder, og det vil ofte også hæmme deres faglige læring


Susan Hart, børnepsykolog

Udvikling af små børns socioemotionelle kompetencer

Spædbarnet starter med at imitere sine forældre, senere begynder det at afstemme sine egne følelser med forældrenes. Forældre, der er gode til at respondere på barnets signaler, imiterer overdrivende barnets handlinger og trækker sig kortvarigt fra kontakten, når barnet kikker væk. Ved at tilpasse kontaktmåden, -mængden og -timingen, så den passer til barnets aktuelle kapacitet, støtter forældrene barnets behov og giver det den nødvendige tid til at bearbejde informationerne.

Det ni måneder gamle barn kan forestille sig forældrene, når de ikke er til stede, og genkalde sig måder at være sammen med andre på. Det kaldes i tilknytningsforskningen for ”indre repræsentationer” og er fundamentet for barnets fremtidige tilknytningsmønstre.
Når barnet er cirka et år, er de indre repræsentationer skabt og bestemmer, hvor meget barnet senere i livet stoler på at kunne få hjælp af andre, evner at samarbejde og indgå i relationer. Barnets udviklingsopgave er nu mere kompleks, og det lærer efterhånden selv at regulere indre tilstande uden hjælp fra en voksen. Netop det er ifølge Susan Hart helt afgørende i relationer, og uden selvregulering får barnet et højt indhold af stresshormoner, som svækker hjernens vækst.
Når barnet er halvandet til to år, kan det udvikle mere komplekse indre repræsentationer, som danner grundlag for dets evne til mere avancerede lege og sprogudvikling. Det kan nu vælge mellem flere muligheder og fastholde opmærksomheden på én ting i længere tid.

Case

Køge Kommune: Fra mavefornemmelse til model

quotation mark

Det har altid været del af sundhedsplejerskernes job at opspore udsatte børn, og sundhedsplejersken har en unik mulighed, fordi hun kommer og er velkommen i alle hjem


- Tine Sommersted, ledende sundhedsplejerske i Køge Kommune.



Sundhedsplejersken kommer tæt på alle nyfødte og skal opdage og turde handle prompte, når et spædbarn er udsat. Det er udgangspunktet i Køge Kommune, der uddanner alle sundhedsplejersker i en ny opsporingsmetode og har styrket den tidlige indsats.

Samtlige sundhedsplejersker, fagmedarbejderne i kommunens familiehus samt udvalgte ledere og børnesagsbehandlere har derfor været på kursus på Københavns Universitet, hvor de er uddannet i opsporingsmetoden Alarm Distress Baby Scale, ADBB. Metoden er et fælles værktøj til systematisk at undersøge, om et barns adfærd og reaktioner tyder på, at det mistrives, eller at dets sociale udvikling er hæmmet.

quotation mark

Vi er gået fra at have en mavefornemmelse til en model, så vi nu ved, hvad det lille barn bør kunne i en ramme med en fremmed person. Vi kan give barnet en score, der ret præcist fortæller om dets sociale kompetencer. Det giver et langt bedre grundlag for at gå videre i en undersøgelse af, hvad der kan være galt. Metoden hjælper også meget konkret sundhedsplejerskerne til at styrke forældrene i samværet med deres barn


- Tine Sommersted, ledende sundhedsplejerske i Køge Kommune.


Sundhedsplejerskens særlige rolle

En undersøgelse af sundhedsplejens betydning i arbejdet med små udsatte børn og familier fra 2015 viste blandt andet:

pil

At sundhedsplejersken har en meget vigtig funktion i udsatte mødres hverdag med de små spædbørn. Hun opleves af disse mødre som en, der er ekspert i små børn og giver sig god tid; én, de kan tale med om alle bekymringer og udfordringer.

At forældrene generelt udtrykker stor tiltro til sundhedsplejen og har tillid til, at sundhedsplejersken altid vil barnets bedste, er gode at tale med og har vigtig viden om deres børns udvikling og læringsmuligheder.

KILDE: SUNDHEDSPLEJENS INDSATSER OG BETYDNING I ARBEJDET MED SMÅ UDSATTE BØRN OG FAMILIER, AARHUS UNIVERSITET, 2015.

Effekten skal måles

I kommunerne vrimler det med rammeprogrammer, projekter og nye tiltag, der skal sikre, at spædbørn får, hvad de har brug for i deres første leveår, men få af dem er evalueret. Vi ved ikke nok om, hvad der virker - det gælder også, når det kommer til indsatser målrettet udsatte spædbørn.

quotation mark

Vi skal blive meget bedre til at evaluere indsatser, rettet mod sårbare spædbørn. Den skræmmende sandhed er, at vi ikke ved, hvad der virker


- Mette Skovgaard Væver, lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet

Case

Aarhus Kommune investerer målrettet i de mindste

Antallet af udsatte småbørn skal ned, og Aarhus Kommune har derfor skruet op for investeringerne i en tidlig indsats og forventer, at det vil spare penge på sigt.

Udvalgte tidlige indsatser i Aarhus:

Familieiværksætterne i Aarhus:

Et forældreforberedende forløb henvendt til par, som venter deres første barn. Støtter og styrker forældrene i de udfordringer, de møder som børnefamilie. Sundhedsplejersken spiller en central rolle og er en gennemgående figur i hele forløbet. Frivillige rådgiver om økonomi. Forskningsprojekt med en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Evalueres i 2018.

Projekt sårbare gravide:

Mødre henvises af Sårbar Team og jordemødre fra Aarhus Universitets Hospital. De tilbydes graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, screenes for fødselsdepression i graviditeten (både mor og far) og følges tæt af sundhedsplejerske i dagene efter fødslen. Projektet løber til udgangen af 2017. De foreløbige tilbagemeldinger tyder på, at det styrker robusthed hos mødre og nyfødte.

Tryg start i livet:

Sundhedsplejersker og pædago- ger med særlig træning fra dagtilbud støtter udvalgte gravide og nybagte forældre, som har brug for ekstra hjælp til at skabe en god døgnrytme for deres spædbørn og redskaber til at forstå og reagere på barnets signaler og skabe tryghed hos barnet ved at tale med det – for eksempel ved bleskift. Pædagogerne og deres ledere er uddannet i neu- roaffektiv udviklingspsykologi. Løber frem til 2017, følges af forskere.

Familiegrupper i dagtilbud:

Et gruppeforløb til forældre, der fx ønsker redskaber til at takle barnets behov og udfordringer og vil udvikle deres egne evner til at understøtte barnets trivsel og udvikling. Familiegruppemedarbejderne er uddannede sundhedsplejersker og pædagoger.

Tværfagligt trivselsmøde:

Et mødeforum, hvor forældre deltager i en samtale om barnets trivsel og udvikling – enten inden barnet begynder i pasning, eller mens det går i vuggestue eller dagpleje. Har hidtil haft møder om 3-6-årige, men nu også om 0-3-årige.

Børns tidlige sprog:

Projektet stiller skarpt på udvikling af dagtilbuddenes sproglige læringsmiljøer og opsporing af sprogvanskeligheder, inden barnet bliver tre år. De hidtidige indsatser har haft fokus på de 3-6-årige, men i samarbejde med sprogfolk udvikles materiale til endnu tidligere opsporing.

Børns motorik og sansemotorik:

Indsats for at styrke det pædagogiske personale i at understøtte børnenes motorik og sansemotorik. Styrket forældresamarbejde, hvor forældre kan låne materiale og få vejledning til at understøtte barnets motoriske udvikling derhjemme.

Robusthed:

En indsats, der skal styrke det pædagogiske personales kompetence i forhold til at arbejde med børns og familiers robusthed, dvs. at kunne fastholde personlige ressourcer og trivsel ved almindelig modgang.

Read:

Forskningsprojekt i samarbejde med TrygFondens Børneforskningscenter, som har til formål at styrke børns sprog- og læsekompetencer i hhv. dagtilbud og indskolingen ved at give forældre konkret vejledning i, hvordan de kan læse med deres barn.

Socialfaglige medarbejdere:

Der tilknyttes en socialfaglig medarbejder til lokaldistriktet, som er med til at understøtte daginstitutionernes og skolernes arbejde med udsatte familier.

quotation mark

Vi skal blive bedre til at fange udsatheden, mens barnet er helt lille. Derfor bør vi sikre, at medarbejderne har mere tid sammen med børnene i vores institutioner for 0-2-årige


- Bünyamin Simsek, Aarhus Kommunes børne- og ungerådmand (V)

De frivillige kan mere, end vi tror

Udsatte småbørn skal møde flere ressourcestærke voksne, og vi har alle sammen et medansvar, lyder det samstemmende fra Frivilligrådet, Røde Kors og Mødrehjælpen.

quotation mark

Frivillige organisationer og de frivillige selv kan være en ressource for både forældre og deres små børn og dermed bidrage til at forebygge udsathed


- Vibe Klarup

download button

Læs hele interviewet

quotation mark

Forældrene er alfa og omega for det lille barn, og civilsamfundet kan bidrage til at støtte dem på mange måder. Især er der en vigtig opgave i forhold til de små- børnsfamilier, hvor det går rigtig dårligt, og hvor forældrene har det svært (…)


- Mads Roke Clausen

download button

Læs hele interviewet

quotation mark

I mange familienetværk samarbejder vi med sundhedsplejersken. Det er vores erfaring, at udsatte mødre nogle gange falder ud af mødregrupper eller slet ikke kommer med fra start og dermed ikke får lov at opleve den ”normalisering”, der ligger i at dele udfordringerne ved at være nybagt mor med andre


- Hanna Line Jakobsen

download button

Læs hele interviewet

Familiens Hus i Høje Taastrup

Familiens Hus er et samarbejde mellem Høje Taastrup Kommune og Mødrehjælpen, hvor sårbare mødre får hjælp til at håndtere hverdagen

quotation mark

Det er et meget spændende tænkt hus, som samler mange forskellige kompetencer.


- Mikkel Haarder, Direktør for Danmarks Evalueringsinstitut

download button

Læs mere

Egmont Fonden arbejder for at styrke udsatte børn og unges læring og livsduelighed. Fonden har som ambition at alle unge i 2030 er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. For at indfri denne ambition investerer fonden både kapital, viden og netværk. Egmont Fonden har altid barnet i fokus og arbejder målrettet med børneinddragelse - vi skal skabe forandring for og med det enkelte barn. Egmont Fonden er en erhvervsdrivende fond. Fonden består af en kommerciel del, som driver medievirksomhed og står bag fx Nordisk Film, TV2 Norge og over 700 magasiner og blade, og en almennyttig del, som støtter udsatte børn og unge. I 2016 gik knap 100 mio. kr. til indsatser rettet mod at styrke udsatte børn og unges læring og livsduelighed.

Læs mere om Egmont Fondens arbejde

Egmont Fonden Facebook